Hæderspris
Mikael Josephsen modtager Danske skønlitterære Forfatteres Hæderspris 2018 for sit forfatterskab og fordi han "kan beskrive livet på bunden og i de højere luftlag, hvor drømmene bor – og bevægelsen mellem drøm og bratte fald", som Ida Jessen sagde i sin motivering: "Hold kæft hvor kan han skrive med en dyb hærget brummen i struben, der af og til slår over i gråd eller i falset. Han er en hjælpeløst menneskelig digter og prosaist, og han løber efter denne menneskelighed og prøver at finde ud af, hvad den betyder. Han skriver bekendelseslitteratur, ikke for at sige: se hvor synd det er for mig, men for at sige: se! Og der er virkelig noget at se. Og noget at høre!”
Foto: Torben Åndahl.