Bognørdet anmeldelse
Bognørden har anmeldt alle tre bøger på dagen og skriver blandt andet:
Om Små skred: "Figurerne er mangfoldige, alle er levende og deres tanker og handlinger er primært realistiske. Det her, kan være du og jeg eller nogen i omgangskredsen, kort sagt; figurer, der er let genkendelige - og det er altså et virkelig stort plus. Dertil er de små skred, der sker i figurerne, måske nok små - men de har meget store konsekvenser. Sådan er det jo med alt her i livet, og netop fordi forfatteren har evnet at skabe så forskellige figurer og handlinger, så kan læseren relatere til indholdet [..] Det er "noveller, der sætter aftryk, også efter endt læsning - for faktum er jo, at vi (heldigvis) ikke ved, hvad der reelt foregår inde i hovederne på vores medmennesker".
Om Det rygende spejl: "Jeg har fået en yderst interessant opfriskning af historien, og en bredere indføring i de mange sproglige forskelle kulturerne rummer. Efterordet rummer bl.a. en mere dybdegående analyse af sprogene. Ib Michaels store interesse og hans dybe empati for dette folk, brænder tydeligt igennem fra start til slut. Det giver helheden et dybere lag, og kan ikke undgå at sætte eftertanke i læseren - både noviser og læsere med interesse for indianerne, vil få en virkelig solid læseoplevelse - tak for den".
Om En hat med grønne fjer: "Historien er fin, korte klip af ting, de fleste børn nok har oplevet i lufthavnen. Men tegningerne rummer deres helt egen verden, de supplere teksten, og udvider historien, så der er rig mulighed for yderligere samtale under læsningen".
Læs mere på http://bognorden.blogspot.dk.