Tua Forsström har defineret et digt som ”det, man ikke kan sige på nogen anden måde”, og i hendes seneste digtsamling Optegnelser vil det blandt andet sige det ubærlige tab af barnebarnet Vanessa.
 
Skyerne gråden og tågen Vanessa
Løber vand langs kinderne halsen
Græder til gråden holder op med at græde
 
Forsström fører optegnelser over sorgen, men også over sansninger, impulser og hændelser, linjer fra en bog, en melodistump, en skæv replik eller en halvt ubevidst tanke, som dukker op som i en drøm.
Digtene er vemodige, men samtidig engagerede og direkte og tager store etiske spørgsmål under behandling. Det gælder i høj grad for hendes to seneste digtsamlinger, som her er samlet i én bog, oversat i et samarbejde mellem Maja Lucas og Kamilla Löfström. 
 
Tua Forsström er en af de mest anerkendte og prisbelønnede digtere, vi har i Norden. Siden sin debut med En dikt om kärlek och annat har hun skrevet en række gennemmusikals ke digtsamlinger. Ofte med rå, men smukke naturmotiver, som i gennembruddet Efter att ha tillbringat en natt bland hästar (1997), der blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Hun er desuden medlem af Det Svenske Akademi.