Jeg er farmor er en samling digte om misbrug og genrejsning, om et liv på kanten - og om farmor, der satte parykken skævt og hentede øl i skuret, mens farfar tog en tur på luderconni. Det er anden del af en planlagt trilogi, hvori KNÆK (2016) var første del. Her var digteren indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, og det var ”trist og stilfærdigt og afsindigt på samme tid”, som Informations anmelder noterede. Det er det også her, men nu er digteren udskrevet og sidder i en betonjungle, hvorfra han forsøger at få hold på verden:
"Om torsdagen snakker jeg med en misbrugsrådgiver
hun er et par og tyve
på urtete og har evidens for
det kognitive og mindfulness
jeg har lyst til snaps direkte fra flasken
når jeg går derfra"
Samtidig er det et ærligt, humoristisk og omsorgsfuldt portræt af farmor, der ser kogte katte på dørmåtten, forsvarer sig med et legetøjsgevær og får sprøjter af doktor Føns for at ”blive normal”.
Jeg er farmor er historien om at stå ved sin arv og samtidig forsøge at komme videre. Det er kampen for at rejse sig og ikke falde tilbage i selvynk og misbrug, når nu omgivelserne ikke ligefrem er meget motiverende.
Mikael Josephsen (1961) debuterede med Havet under huden i 1998 og har siden skrevet en række digtsamlinger og romaner, senest KNÆK i 2016. Han har modtaget flere legater og priser for sit forfatterskab, blandt andet Statens Kunstfonds treårige stipendium.